Breaking News
Home / Risotto med græskar (Risotto con Zucca)

Risotto med græskar (Risotto con Zucca)

Risotto med græskar er en ganske populær spise i Norditalien. Græskar er lette at dyrke og blev tidligere betragtet som fattigmandsspise. Efterår og vintertid er sæson for græskar.  Prøv denne opskrift mens du endnu kan få friske græskar i butikkerne – og und dig gerne et glas amarone til.

Ingredienser til 6 personer:

  • 400 g risotto-ris
  • 400 g græskar i terninger
  • 150 g smør
  • 150 g revet parmesanost
  • 1 lille finthakket løg
  • 1,5 liter varm grøntsagsbouillon i en gryde for sig selv
  • Salt, peber og persille

Svits i en tykbundet gryde de hakkede løg i halvdelen af smørret og tilsæt – når løggene er gennemsigtige – græskar-terningerne, lidt salt, peber og en dl af bouillonen.

Lad blandingen småkoge 10-15 min.

Tilsæt derefter risen og lad risen koge med.

Rør konstant rundt og tilsæt løbende bouillon, når risottoen er ved at tørre ud.

Fortsæt indtil risene er færdigkogte (normalt mellem 15-17 min alt efter hvilken type risotto-ris, der anvendes).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »